


Autoriseret Komplet Sangteknik Underviser.
Autoriseret Stemmerehabiliterings Specialist.
Stat. Exam. Rytmiklærer.
25 år som underviser
Bla. 10 år på Complete Vocal Institute, 10 år på Rytmisk Center, Timelærer på Rytmisk Musik Konservatorie, adskillige musikskoler i storkøbenhavn samt freelance.
35 år som udøvende musiker
35 år som udøvende musiker: Sanger, percussionist, sangskriver og komponist samt frontfigur i bandet Mondago.


Er du sanger – nybegynder, øvet eller professionel – og vil du udvikle din stemme? Hos mig får du undervisning, der tager udgangspunkt i dit niveau, dine ønsker og din musikalitet. Jeg tager din smag og din ambition seriøst og gør mit bedste for, at vi når de mål, du ønsker, samtidig med at det bliver både sjovt og musikalsk undervejs.
Jeg arbejder med alle stilarter: Rock, Pop, Metal, Klassisk, Jazz og meget mere. Fokus er altid på at give dig de rette redskaber til at synge frit, sundt og udtryksfuldt. Eksempler på områder, vi kan arbejde med:
Uanset om du vil styrke din teknik, udfolde dit kunstneriske udtryk eller forberede dig til studie, audition eller koncert, får du et forløb, der er målrettet dig og din stemme.
Som underviser er det vigtigt for mig at skabe et trygt læringsrum, hvor du kan udfolde dig, skubbe til dig selv og overvinde begrænsninger. Sangundervisning er for mig en tovejskommunikation: Min fornemmeste rolle er at lytte, guide, motivere og inspirere, og din rolle er at mærke efter og sætte ord på, hvad du gerne vil lære – hvilket i sig selv er en proces.
Sang er udtryk, energi og følelser på toner. At arbejde med stemmen er at arbejde med sig selv, lære sig selv og sin krop at kende og stå ved den!
Henvender sig til dig, der oplever udfordringer med din talestemme – fx mislyde, hæshed, smerter eller lignende. Her arbejder vi med øvelser, der forbereder og styrker stemmen, og skaber gode vaner for en sund, stærk og udtryksfuld stemmebrug.
Din stemme er et af dine vigtigste redskaber til kommunikation og udtryk – både på arbejde og i sociale sammenhænge. Når stemmen ikke fungerer optimalt, kan det påvirke både formidling, autoritet og overskud.
Jeg tilbyder undervisning i stemme- og taleteknik til dig, der bruger stemmen professionelt – fx som underviser, formidler, pædagog, speaker eller leder – men også til dig, der oplever, at stemmen bare ikke altid slår til.
Måske bliver du let hæs, oplever spændinger i halsen, har svært ved at nå igennem i støjende omgivelser – eller føler dig generelt begrænset i din stemmebrug. Her arbejder vi med teknikker til bedre klang, tydelighed, gennemslagskraft og stemmestøtte – men også med afspænding, kropsforankring og bæredygtig brug af stemmen over tid.
Undervisningen tilpasses dine behov og din hverdag. Den kan være forebyggende, optrænende eller afhjælpende – alt efter dit udgangspunkt. Målet er, at du får en stemme, der kan bære, uanset situationen.


Henvender sig til dig, der døjer med stemmeproblemer som hæshed, slitage, mislyde m.m., eller til dig, der har en specifik diagnosticeret stemmelidelse – f.eks. efter sygdom, kirurgi, kræftbehandling (stråling/kemo), neurologiske eller psykologiske sygdomme eller traumer i strube, hals og luftveje, samt kønsbekræftende stemmetræning for personer i transition, som ønsker at tilpasse stemmens udtryk, klang og pitch.
Jeg tilbyder også Stemme-Førstehjælp: Hurtig og målrettet hjælp, når stemmen pludselig ikke fungerer.
Et forløb tilpasses altid individuelt og kan omfatte træning af stemmefunktion, åndedræt og
kropskoordination med henblik på at genvinde, bevare eller forbedre stemmen. Hvis fuld
helbredelse ikke er mulig, arbejdes der med symptomlindring og med at optimere stemmens
funktion i hverdagen.
En lægelig diagnose er ikke et krav, men kan være en stor hjælp, fordi vi så ved præcis, hvad vi
arbejder med. Det giver tryghed og gør det lettere at tilpasse forløbet til netop din situation.

